PLADSMÆRKER

Vi vil i den kommende tid have fokus på pladsmærker på medlemmers både. Pladsmærket for 2024 skal forinden søsætningen erhverves og det er dit bevis på, at du har betalt kontingent, pladsleje og at din båd er forsikret. Husk, at placere pladsmærket på et synligt sted i båden – mærket skal kunne aflæses uden, at personalet skal kravle rundt i din båd. Hent dit pladsmærke senest onsdag den 12. juni 2024. Torsdag den 13. juni 2024 låser vi nøglebrikkerne for de medlemmer der endnu ikke har påsat pladsmærket for 2024.

/Havnemesteren

STANDERHEJSNING

Traditionen tro – så afholdes der også i år standerhejsning. I år hejser vi flaget torsdag den 30. maj 2024 kl. 17:00. Der vil være pølser og sodavand, ligesom der vil være amerikansk lotteri med masser af gode præmier. Velmødt – kom glad.

MAIL ADRESSER

Det er for os meget vigtigt, at vi skriftligt kan komme i kontakt med vore medlemmer. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at der er nogle domæner på de forskellige arbejdspladser, primært indenfor de offentlig, som vi har udfordringer med, at sende til. Vi fandt ud af, at det hænder, at vore mails fra foreningen ud til vore medlemmer ikke kommer videre fra de respektive Firewalls og derfor ikke når frem til vore medlemmer. Vi skal derfor bede vore medlemmer om, at ændre deres arbejdsrelaterede mailadresser til private mailadresser. Kom til tasterne og skriv til havnemester@ghb.gl om ændringen, så skal jeg nok sørge for, at dette bliver ændret på jeres abonnementer.
/Havnemesteren