Information til medlemmerne
Bestyrelsen kan hermed oplyse, at der pr. 1. juli 2026 er ansat en fuldtids kontormedarbejder, som skal assistere havnemesteren med servicering af medlemmer, håndtering af ind- og udmeldelser, udlevering af pladsmærker m.v.
Derudover har bestyrelsen indgået aftale med et eksternt bogholderfirma, som skal varetage bogholderifunktionen. Formålet er at adskille de administrative opgaver og dermed skabe bedre mulighed for at fokusere på medlemsservice.
Når den nye kontormedarbejder har gennemført en passende indkøringsperiode, forventer bestyrelsen igen at kunne åbne for optagelse af nye medlemmer og opskrivning på ventelisten.
Bestyrelsen ser disse tiltag som vigtige skridt i arbejdet med at styrke serviceniveauet og sikre en mere effektiv administration til gavn for foreningens medlemmer.
med venlig hilsen bestyrelsen